









Alle kursusmoduler er komplette moduler, hvilket betyder, at de kan stå alene. Du er således ikke tvunget til at deltage i mere end et kursus for at få et udbytte.
Basis- og Come-On-Over-kurserne inden for hhv. CND Akryl og CND BRISA Gelé løber over længere tid, normalt over i alt 7 dage for basiskurserne og 2 dage for upgrade-kurserne.
Du skal normalt selv have en model med på nogle af kursusdagene i grundforløbet. Du vil selvfølgelig få nærmere besked om dette sammen med din kursusbekræftelse senest 3 uger før kursusstart.
Efter de indledende basisdage træner du selv derhjemme. Du kommer herefter tilbage til tema- og træningsaftener, hvor du får feedback på dit arbejde, og hjælp til de udfordringer du er stødt på.
Efter træningsaftenen træner du igen hjemme, og kommer så igen til tema- og træningsaftenerne. Dette gentages lige så længe du har behov for ekstra træning, inden du kan gå til eksamen. I kursusprisen er inkluderet et ubegrænset antal tema- og træningsaftener.
Når du er klar til eksamen - typisk 6-9 måneder efter kursusstart, tilmelder du dig til førstkommende eksamen. Her skal du bestå dels en skriftlig teoretisk eksamen af 1 times varighed, samt en 2 timers praktisk eksamen. Der gives karakter efter 7-skalaen, og når du har bestået din eksamen, modtager du et internationalt diplom fra CND som bevis.
Hvis du ikke består eksamen, skal du ikke blive ked af det. Målet er at få dig op på et rimeligt niveau, og du kan efterfølgende frit deltage på vores træningsaftener, for at forberede dig til en ny eksamen. Det eneste vi kræver er, at du har bestået eksamen senest 9 måneder efter kursusstart.


